Oscar Wilde (1854–1900)

Wilde [wå^i£d], Oscar O’Flahertie Wills , engelsk Forfatter, Søn af Sir William W., f. i Dublin 16. Oktbr 1856, d. 30. Novbr 1900; hans Moder var en kendt og yndet Forfatterinde, der under sit nom de plume »Speranza« virkede som en digterisk Forkæmper for irsk Selvstyre. Fra Trinity College , Dublin, kom W. til Magdalen College , Oxford, i 1874. En Rejse til Italien og Grækenland 1877 inspirerede ham til Digtet Ravenna, med hvilket han 1878 vandt Newdigate-Prisen. Hans Oxford-Karriere, der intellektuelt set var straalende, prægedes i væsentlig Grad af den Rolle, han spillede i den saakaldte »æstetiske Bevægelse«. Han skabte Animositet imod sig ved at haane Idræt og Sport; Kammeraterne honorerede hans affekterede Optræden med en Dukkert i Cherwell, en Biflod til Themsen, og der blev øvet Hærværk i hans »kunstnerisk udstyrede« Værelser. At den »æstetiske Bevægelse« trods Skaberi og Unatur kom til at øve varig Indflydelse paa engelsk dekorativ Kunst, lader sig imidlertid ikke nægte; William Morris og Rossetti dannede ligefrem Skole. Allerede som Studerende gjorde W. sig til Apostel for Gautier’s l’art pour l’art- Princip, som J. M. Whistler bidrog til at lancere. Efter at have afsluttet sine Studier med Glans tog W. til London, hvor han som førende »Æstetiker« snart blev en af Øjeblikkets prominente Personligheder; han mødte ganske vist megen Latterliggørelse (bl. a. i »Punch«), men hans vittige Paradokser, hasarderede Epigrammer og elegante Aforismer blev citeret og gentaget allevegne. (W. havde navnlig i ydre Fremtræden mange Berøringspunkter med Herman Bang). 1882 tog han paa en Foredragstourné til De Forenede Stater. I 1884 ægtede han en velhavende Dame, Miss Constance Lloyd . Allerede 1881 havde han offentliggjort en Samling Poems , der sluttede sig til Prærafaeliterne og i snævrere Kredse vakte en for en Debut-Digtsamling ualmindelig Opmærksomhed. 1888 kom The Happy Prince and Other Tales . Dette smukke Bind Eventyr, der røber Paavirkning af H. C. Andersen, efterfulgtes senere af en ny Samling, The House af Pomegranates (1892). W.’s eneste Roman, The Picture of Dorian Gray (1891, oversat af S. Drewsen), gjorde mere Indtryk paa Grund af en vis depraveret Sensualisme hos Forfatteren, formentlig reflekteret i hans Værk, end ved sine litterært set blændende Egenskaber. Den blev senere dramatiseret. W.’s i denne Periode talrige Tidsskriftbidrag var ogsaa alle farvet af hans særegne Holdning overfor Kunsten og Livet; i 1891 blev tre af hans største Essays samlet i den charmerende Bog Intentions , der indeholder hans Kunstfilosofi, som er paavirket af Matthew Arnold, men først og fremmest hviler paa den kræsne Stilist Walter Pater’s Kunstopfattelse. Sin første virkelige Publikumssukces opnaaede W. som Dramatiker med Lady Windermere’s Fan paa St. James’ Theatre (1892), efterfulgt af A Woman of No Importance (1893) og The Importance of Being Earnest (1895), begge opført paa Dagmarteatret i Oversættelse ved N. Th. Thomsen. An Ideal Husband (1895) er gaaet paa Det ny Teater i Bearbejdelse af E. Høyer. Disse »Salonkomedier«, der alle siden udkom i Bogform, var lige saa afgjort skrevet af en født Dramatiker, som deres Dialog og Idékreds var udpræget paradoksal. I 1893 forbød Teatercensuren W.’s Salome , men det blev spillet paa Fransk i Paris af Sarah Bernhardt 1894. I Tyskland satte Richard Strauss det i Musik (1906). Motivet til det stærkt virkende Enakts Skuespil (givet paa Dagmarteatret med Anna Larssen) havde W. laant hos Flaubert. Hans store Sukces som Dramatiker havde i nogen Grad afsvækket den Kritik, som navnlig gjaldt hans Karakteregenskaber; og hans Venner, der ikke længer fæstede Lid til Rygterne om hans Udsvævelser, blev aldeles konsterneret over de fatale Afsløringer, der i 1895 vakte Røre i London og gav Genlyd over hele Fastlandet. W. blev indviklet i en stor homoseksuel Affære og dømt til 2 Aars Tugthusarbejde for Sædelighedsforbrydelser. Det var en katastrofal Afslutning paa en Karriere, der tegnede ualmindelig straalende. Fra nu af var W., der havde været det moderne Londons Yndling, en død Mand i England. Han afsonede Straffen, som han kunde have unddraget sig ved Flugt, i Tugthuset ved Reading. Efter sin Løsladelse var han bandlyst fra alt anstændigt Selskab i sit Hjemland og levede paa Kontinentet under Navnet »Sebastian Melmoth«. Han døde paa et beskedent Hotel i Paris. 1898 udkom hans gribende Ballad of Reading Gaol (Balladen om Reading Tugthus) under Pseudonymet C. 3. 3. — W.’s Fængselsnummer — og vakte kolossal Opsigt (Dansk Oversættelse ved O. Andersen). Medens han sad i Fængslet, udarbejdede han et langt Forsvarsskrift, der blev overgivet til hans litterære Eksekutor Robert Ross og delvis offentliggjort af denne 1905 under Titlen De Profundis (Oversat af Marg. Gamél). Fuldstændig Udgave paa Tysk, Epistola: In carcere et vinculis (1924) ved Dr. Max Meyerfeld, der ligeledes har udgivet W.’s Breve (1925). Hans Collected Poems , der som næsten hele hans Forfatterskab vidner om Aandsslægtskab med Baudelaire ( Les Fleurs du Mal ), var udkommet i 1892. Et Skuespil-Fragment, A Florentine Tragedy , blev suppleret af Sturge Moore og opført 1906. I 1904 udkom paa Tysk en fem Akts Tragedie, »Die Herzogin von Padua«, skrevet af W. c. 1883, oversat af Meyerfeld. At anlægge et objektivt Syn paa W. falder den Dag i Dag særlig Englændere vanskeligt. For at forstaa ham maa man gøre sig klart, at han var helt uden Føling med Kristendommen, »en, for hvem kun den synlige Verden eksisterer« (Gautier), præget af græsk Sensualisme og Kærlighed til plastisk Skønhed. Han var et fremragende artistisk Talent, hvis Indsats i engelsk Litteratur næppe overgaas af nogen inden for samme Generation, Stevenson maaske undtaget; og W.’s Skuespil var uden Tvivl Periodens mest originale Bidrag til engelsk Dramatik; de fører Linjen fra Restorationskomedien (Congreve, Wycherly etc.) over Sheridan up to date . W. var jævnaldrende med Shaw og vilde sikkert, om han havde levet, være blevet dennes skarpeste Konkurrent. ( Litt .: Den stadig voksende W.-Litteratur er overordentlig omfattende. Interesserede henvises til Stuart Mason , Bibliography of O. W. (605 S.); Standard-Biografien er: Frank Harris , O. W. His Life and Confessions , I—II. Fremdeles: Robert H. Sherard , O. W. The Story of an Unhappy Friendship ; L. C. Ingleby , O. W. ; Arthur Ransome , O. W. ; Lord Alfred Douglas , O. W. and Myself . Eneste danske Arbejde: Niels Th. Thomsen , »O. W. Litteraturbilleder fra det moderne England« [Kbhvn 1920]; H. Langgaard , »O. W. Die Saga eines Dichters«; Dr. E. Bendz . The Influence of Pater and Matthew Arnold in the Prose-Writings af O. W. [Göteborg & London 1914]. Af flere Skuespil om W. nævnes: Carl Sternheim , »O. W. Sein Drama« [Potsdam 1925]).