Pehr Adam Wallmark (1777–1858)

Wallmark [’valmark], Peter Adam, svensk Forf. (1777—1858), gjorde sig bemærket ved forskellige Afhandlinger og ved Digtet »Sång öfver slaget vid Köpenhamns redd« og vandt Akademiets Pris for sine to Digte »Hunden« (1804) og »Sång till finska arméns ära« (1809). Tillige vandt han stor Berømmelse ved den patriotisk-sentimentale Novelle »Amalia eller de finska flygtingarne« (1808), alt digtet i den udvandede akademiske Smag. At Litteraturen var kommen til et Vendepunkt, influerede ikke paa ham; han stod fast paa det gamle og forblev til sin sidste Time dettes ivrige, stridslystne Forkæmper. Fra Stridens Begyndelse tog han 1809 Kampen op i »Journal for litteratur och theatern«, og da det inddroges 1813, fortsatte han i »Allmänna journalen« og fra 1824 til 1836 i »Journalen«. Han blev ikke træt, men bevarede sin Antipati, selv efter at han 1834 var gaaet over til at redigere det svenske officielle Organ, der 1844 fik Navnet »Post- och Inrikes tidningar«. Men Hovedkampagnen førtes, efter at Hammarskiöld havde udsendt sit Skrift »Svenska Vitterheten«, som W. anmeldte stærkt ensidig. W.’s Anmeldelse fremkaldte Svar baade paa Prosa og Poesi. Gennem W.’s Stridsskrifter spores stadig en Bestræbelse for at reducere den ny Tidsaand til Tyskeri, Katolicisme, Taage og Svulst; han indlader sig saa stærkt i denne Polemik, at hans øvrige Produktion lider derunder. (Litt.: Klara W., »P. A. W., En tids bild« [1914]).