Johann Heinrich Voß (1751–1826)

Voss [fås], Johann Heinrich , tysk Digter og Filolog, f. i Sommersdorf i Mecklenburg 20. Febr 1751, d. i Heidelberg 29. Marts 1826, var først Huslærer, studerede derpaa Teologi og senere under Heyne Filologi og Litteratur i Göttingen, hvor han lærte Boie at kende og var med til at grunde »Göttinger Hainbund«. Under et Ophold i Hamburg 1774 traf han Klopstock og bosatte sig i det følgende Aar i Wandsbeck, hvor han sluttede Venskab med Claudius. Her redigerede han »Göttinger Musenalmanach«, som han i lang Tid ledede. 1778 blev han Rektor i Otterdorff, 1782 i Eutin, udnævntes 1786 til Hofraad, bosatte sig efter at være blevet pensioneret 1802 i Jena, men flyttede efter Ønske af Hertugen af Baden, som sikrede ham en aarlig Hædersgave paa 1000 Thaier, til Heidelberg. V.’s første lyriske Digte i Tidens sentimentale Stil findes i »Göttinger Musenalmanach« 1772 og er senere optagne i »Gedichte« (1785). I sin egen »Musenalmanach« offentliggjorde han sine første Idyller, som »Der Morgen«, »Selmas Geburtstag« og »Der Bettler«. Ligesom de første Digte er disse første Idyller stive og tørre; det var først med »Der siebzigste Geburtstag« (»Musenalmanach« 1781) og »Luise« (smst. 1783), at han rigtig fik Læseverdenen i Tale med sine smukke og friske landlige Skildringer, hvis vidtløftige Form de senere Romantikere — herhjemme Oehlenschläger i »Skt. Hansaftensspil« — harcellerede over. Flere af V.’s øvrige Digte blev meget populære, f. Eks. »Ich sass und spann vor meiner Tür«, »Des Jahres letzte Stunde« og »Seht den Himmel wie heiter«. Med sine Oversættelser af Homer’s »Odyssee« — hvis Begyndelse skyldes F. L. Stolberg — (1781, paa ny udgivet af M. Bernays 1881) — og »Odyssee und Ilias« (4 Bd, 1793) gav han den tyske Litteratur en i episk Henseende ypperlig Gendigtning. Hans senere Oversættelser — Virgil, Ovid, Horats og Aristophanes — kunde ikke maale sig med Homer-Gengivelsen, og hans Forsøg paa at oversætte Shakespeare faldt ikke heldig ud. Det er som Homer’s Oversætter og som Idyldigter, at V. mindes i vore Dage. »Sämtliche Gedichte« (7 Bd, 1802), »Auswahl« (4 Bd, 1825), »Sämtliche poetische Werke«, hrsg. v. seinem Sohne Abraham V. mit Biographie von F. E. Th. Schmidt (1835). »Briefe« hrsg. v. seinem Sohne Abraham V. (4 Bd, 1829–33). ( Litt .: W. Herbst , »J. H. V.« [2 Bd, 1872–76]; Görres , »J. H. V. und sein Todtenfeier« [1826]; W. Knögel , »V.’s Luise und die Entwicklung der Idylle bis H. Scidel« [1904]).
1751
Voß født i Sommerstorf.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1756
Syvårskrigen (1756–1763) udkæmpes i Europa og kolonierne.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776

Voß: Musen-Almanach für 1777.
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Voß: Musen Almanach für 1783.
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
Voß: Musen Almanach für 1784.
Voß: Der Teutsche Merkur.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1826
Voß død i Heidelberg.