Carl Søeborg (1775–1852)

Søeborg, Carl, 1775–1852, Forfatter, er Søn af Theaterkasserer Niels Søeborg (f. 1740 † 1811) og Johanne Dorthea f. Echlew (f. 1747 † 1853). 15. Avg. 1775 blev han født i Kjøbenhavn. I sit 15. Aar ansattes han som Assistent hos Landinspektør Lund i Holbæk, hvor han opholdt sig i 7 Aar. I Følge et Tilbud fra den bekjendte Skuespiller Schwarz, som i alt væsentligt bestyrede det daværende Theater i Odense, blev Søeborg ansat som Skuespiller der og optraadte i 1802 som Gjæst paa det kongl. Theater, hvor han udførte naive Elskerroller, saaledes Peter i «Høstdagen», men uden at gjøre Lykke. I 1805 traadte han tilbage i sin gamle Virksomhed, tog Examen som Landmaaler og blev kort efter ansat ved Matrikuleringsforretningerne under Rentekammeret; i 1816 udnævntes han til Landinspektør. 1. Jan. 1821 ægtede han Augusta Iversen (f. 16. Avg. 1802 † 8. Nov. 1874), Datter af Bogtrykker og Redaktør C. H. Iversen; o. 1828 bleve de separerede. 3. Nov. 1852 døde han i Hillerød. — Han har skrevet «Skuespil og blandede Digte» I—III (1817—38), «Skjæmtedigte ell. komiske Fortællinger» (1831) og «Den 28. Okt. 1832, et idyllisk Forspil i Scener» (1832); desuden har han leveret Digte til forskjellige Blade; det eneste, der har overlevet ham, er hans i 1809 forfattede Selskabssang: «Om hundred’ Aar er alting glemt».