Dante Gabriel Rossetti (1828–82)

Rossetti [ro u ’seti], 1) Dante Gabriel , eng. Digter og Maler, f. i London 12. Maj 1828, d. nær Margate 9. Apr. 1882. Af Afstamning var han Trefjerdedele Italiener, idet Faderen, Gabriele R. , som politisk Flygtning var havnet i London, medens Moderen var Datter af en ital. Læge Poledori og Søster til Byron’s Læge af s. N. Efter endt Skolegang begyndte R. i 15 Aars Alderen at uddanne sig som Maler bl. a. under Ford Madox Brown’s Vejledning. 1848 stiftede han sammen med tre Venner Millais, Holman Hunt og Woolner (hvortil senere tandre sluttede sig) The Præ-Raphaelitic Brotherhood , hvis Formaal var at reformere den konventionelle eng. Malerkunst gennem en Tilbagevenden til den inderlige Naturtroskab, som de fandt udtrykt hos de før-Raphael’ske Malere. For at agitere for deres Ideer startede Kredsen 1850 Tidsskr. The Germ , der dog kun naaede 4 Numre. Heri offentliggjorde R. sine første Digte, bl. a. The Blessed Damozel (i dets første Form) og det lille Prosaarbejde Hand and Soul . Det var dog først og fremmest Malerkunsten, der i disse Aar (1850—60) optog ham. 1849 havde han udstillet sit første udprægede Programbillede, The Girlhood of the Virgin Mary , og bl. a. af hans kendte Billeder hører til denne Periode: Beata Beatrix , Monne Vanna og Dante’s Dream . Omkr. 1850 havde han mødt den smukke Elizabeth Eleanor Siddal, der først blev hans Model (hendes Træk og Skikkelse er Modellen bag de fleste af hans Beatrice-Billeder), senere hans talentfulde Elev baade som Maler og Digter. De blev forlovede, men Mangel paa Penge og Miss Siddal’s vaklende Helbred udsatte deres Ægteskab til 1860. Allerede fra sin tidligste Ungdom havde R. syslet med Overs. fra Italiensk, og 1861 udgav han Early Italian Poets (senere udv. og ændret til Dante and his Circle ), der rummer Overs. foruden af Dante selv — deriblandt hele Vita Nuova — ogsaa af hans Forgængere og Samtidige. Af originale Digte havde R. i Perioden 1850—60 kun offentliggjort enkelte i Oxford and Cambridge Magazine: The Burden of Nineveh, The Staff and the Scrip samt en omarbejdet Version af The Blessed Damozel (et Emne, han som i fl. a. Tilfælde ogsaa har givet Udtryk i Maleri). Foruden disse havde han i Manuskript et helt Bind færdig til Udgivelse; men da hans Hustru efter knap to Aars Ægteskab døde 1862, begravede han i sin Fortvivlelse hele Manuskriptsamlingen i Kisten hos hende. Disse Digte, der var kendte og beundrede i hele Vennekredsen, havde løvet en overordentlig stor Indflydelse og sat deres Præg paa Morris: The Defence of Guenevere (udg. allerede 1858) og Swinburne’s: Poems and Ballads (1866). I lang Tid søgte Vennerne forgæves at faa hans Tilladelse til at lade Kisten grave op, og Manuskriptsamlingen udtage, men til sidst gav R. efter, saa Samlingen Poems by D. G. R. endelig 1870 saa Lyset. Samlingen, der foruden en Del Sonetter, senere optaget i Serien The House of Life , og de allerede nævnte Digte fra The Oxford and Cambridge Magazine indeholdt et af hans allerbetydeligste Digte, Sister Helen , gjorde stor Lykke, vel dels fordi Morris og Swinburne ved deres af hans Aand paavirkede Samlinger allerede havde beredt Vejen. Et Aars Tid efter rettede imidlertid Digteren Rob. Buchanan i The Fleshly School of Poetry en moralsk indigneret Anklage for Sanselighed mod Samlingen (en Anklage, hvis Uberettigelse R. Buchanan senere selv offentlig indrømmede). R., der svarede med A Stealthy School of Criticism , tog sig Angrebet meget nær, og da hans Nervesystem allerede havde lidt stærkt ved stadig Brug af Kloral, hvortil han efter Hustruens Død forfaldt, vandt Melankoli og en Mistænksomhed, der grænsede til Forfølgelsesvanvid, mere og mere Magt over ham. 1881 udkom hans næste og sidste Samling, Ballads and Sonnets , der bl. a. indeholdt de to store Digte, Rose Mary og The King’s Tragedy , og fuldendte den i Poems paabegyndte Sonettesamling The House of Life . Denne Samling, der af mange sidestilles med Shakespeare’s Sonetter, har som Hovedemne Kærligheden mellem Mand og Kvinde; det er ikke nogen egl. sammenhængende Serie, idet hver Sonet efter R.’s egne Ord er A Women’s Monument . I sin øvrige Digtning søger R. sit Udgangspunkt i Middelalderen, hvis Folkevisedigtning han i høj Grad beundrede, og hvis Stemning han har gengivet inderligere og farverigere end nogen anden eng. Digter. Hos hans beundrede Mester Keats er det da ogsaa først og fremmest La Belle Dame Sans Merci og The Eve of St Agnes , han atter og atter fremhæver. I enkelte realistiske Digte, som Jenny og A Last Confession viser han en forbigaaende Paavirkning af Browning. Hans Collected Works i 2 Bd er udg. af Broderen W. M. R. 1886. Senere er fulgt fl. Udg. ( Litt .: Joseph Knight , Life of D. G. R. [1887, med Bibliography og Fortegnelse over Tidsskriftartikler om R.]; W. M. Rossetti , D. G. R., His Family Letters, with Memoir , 2 Bd [1895]; Samme , Preraphaelite Diaries and Letters [1900]; A. C. Benson , D. G. R. [ English Men of Letters , 1904]; Hall Caine , Recollections of D. G. R. [1882]; Jos. Knight , R. [ Great Writers —Serien]; Will. Sharp , D. G. R. A Record and a Study (1882], foruden talrige Essays, bl. a. af Swinburne, Walter Pater, Stopford Brooke, F. W. H. Myers o. a.
1828
Rossetti født i London.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
Rossetti: The Early Italian Poets.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1870
Rossetti: Poems.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1881
Rossetti: Ballads and Sonnets.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
Rossetti død i Birchington-on-Sea, Kent, England.