Hulda Lütken (1896–1946)

Lutken, Hulda Dagny, født 1896, Forfatterinde. Født 5. Okt. 1896 i Holmen Skole, Elling Sogn. Forældre: Lærer Jens Peter Lütken (1859–1919) og Anne Nielsine Nielsen (født 1869). Fraskilt.

Hulda Lütken modtog i sin Barndom sociale og politiske Indtryk af sin Fader, poetiske af sin Moder, der sang de hundredaarige Folkeviser for hende og hendes Søskende eller de Sange, hun selv som ung havde komponeret. Hulda Lütkens poetiske Produktionstrang begyndte allerede i Barndommen, og som halvvoksen fik hun Digte optaget i de stedlige Blade, »Vendsyssel Tidende«, »Venstrebladet« og »Nordjydsk Dagblad«. Hun har udgivet Digtsamlingerne »Lys og Skygge« (1927), »Sjælens Have« (1931), »Lænken« (1932), »Elskovs Rose« (1934) og »Memento mori« (1938) samt Romanerne »Degnens Hus« (1929), »Lokesæd« (I-II, 1931) og »De uansvarlige« (1933).

Hendes Styrke som lyrisk Digter er hendes Evne til at give Følelsen et direkte, brændende, saa at sige nøgent Udtryk. Hun har især oversat tungsindige eller fortvivlede Sindstilstande paa en egen lidenskabelig eksplosiv Vis: det er stundom, som om hendes Ord brænder Papiret i Kraft af deres Intensitet og fuldkomne Oprigtighed. Hendes Romaner hører til de værdifulde i vor Tids Kvindelitteratur; de viser en meget mere omfattende Menneskekundskab end hendes Digte, men ligesom disse beror deres Virkning paa Styrken af den direkte Oplevelse, af den Følelse og den indre Fantasi, der gennemtrænger dem.