Nikolaj Krossing (1798–1872)

Krossing, Nikolaj Ulrik, 1798–1872, Skolemand og Forfatter. F. 13. Juni 1798 i Kbh. (Frels.), d. 5. Febr. 1872 sst. (Cit.), begr. sst. (Garn.). Broder til N. B. K. Ugift.

Krossing blev Student 1816 fra Fr.borg, tog n. A. anden Eksamen og fik 1819 Embede som Kantor ved Citadelskirken, i hvilket han forblev til sin Død. Desuden virkede han som Dansklærer, først og fremmest ved Borgerdydskolen paa Christianshavn, hvortil han blev knyttet 1828. Han underviste kun i de lavere Klasser og roses som en »ypperlig og kærlig Lærer for Smaadrenge«, hvis Undervisning var præget af »aldrig bristende Taalmodighed, aldrig sagtnende Utrættelighed og aldrig kjølnet Kjærlighed til Børnene«. Lærergerningen satte Frugt i en Række Skolebøger, hvoraf den kendteste: »Poetisk Læsebog til Brug for Skolen« (I-II, 1829–30) kom i flere Oplag. Fra sin tidlige Ungdom havde Krossing levende Interesse for Digtekunsten, vandt 1821 og 1823 Accessit for Besvarelsen af to af Universitetets æstetiske Prisopgaver, optraadte selv som Digter med Oehlenschläger som det store Forbillede, ja, vovede sig i sin første lille Bog, den flove dramatiske Idyl »Hroars Kjærlighed« (1820), endda ind paa Mesterens egne Enemærker. En lang Række mindre Digte saa under forskellige Forfattermærker Lyset i Tidsskrifter og Blade i Aarene 1819–68; et Udvalg foreligger i »Digte« (1858). Det meste er Lejlighedspoesi, saaledes Kantater og Sange til Fr.borg Skole; Krossings Vers er umelodiske, kantede og ubehjælpsomme, men to Børnesange er dog gennem Gebauers Melodier reddet fra Forglemmelsen: »Ride, ride Ranke —« og »Søskende jeg kender fem —«. Gamle Elever bevarede hans milde, elskelige Karakter og beskedne, stilfærdige Væsen i trofast Erindring.