Justinus Kerner (1786–1862)

Kerner [’kærnər], Andreas Justinus, tysk Læge og Forf., f. i Ludwigsburg 18. Septbr 1786, d. i Weinsberg 21. Febr 1862. Han studerede Medicin i Tübingen og sluttede Venskab med Uhland og G. Schwab. 1809 foretog han en Rejse i Tyskland og opholdt sig længere Tid i Hamburg, Berlin og Wien. Af de Breve, han skrev til sine Venner, opstod siden hans betydeligste litterære Arbejde: »Reiseschatten von dem Schattenspieler Lux« (1811). Efter sin Hjemkomst blev K. Badelæge i Wildbad og udgav her »Das Wildbad im Königreich Württemberg« (1813), sammen med Uhland, Schwab o. a. »Poetischer Almanach« (1812) og »Deutscher Dichterwald« (1813), hvori findes de bedste af hans egne og Vennernes Digte; derpaa udkom »Romantische Dichtungen« (1817). Efter at være bleven ansat som Distriktslæge i Weinsberg og at have bygget sig en Villa ved Foden af den romantiske gl. Borg »Weibertreue« skrev han i gammeldags Sprog »Die Einnahme von Weinsberg im Bauernkriege«, samt udgav en med. Afh. om Fedtgift (1822). Imidlertid var han bleven bekendt med den saakaldte »dyriske Magnetisme« og beskrev den i »Gesch. zweier Somnambülen« (1824). Senere udgav han »Die Seherin von Prevorst« (1829), derpaa sammen med Eschenmayer »Blätter aus Prevorst« (12 Samlinger 1831—39) og Fortsættelsen »Magikon« (5 Bd, 1842—53) o. fl., hvori han aabenlyst hævder det overnaturliges direkte Indgriben i Menneskelivet, i hvilken Anledning han blev gjort til Genstand for Spot af de »ikketroende«, saaledes af Immermann i et særligt Kapitel i »Münchhausen«. Skønt han selv nu og da spottede over alt dette Spøgeri, som i Dramaet »Der Bärenhäuter im Salzbade« (1837), var hans Sind dog sygt og formørket, og da han var bleven næsten blind, opgav han sin Praksis og sit Embede (1851). Af Kongerne af Bayern og Württemberg fik han en lille Pension. Som lyrisk Digter hører han til samme Skole som Uhland, der bygger paa Folkevisen, men hans Digtning har et mørkt og længselsfuldt Skær og, især i Romancen, et Hang til det grufulde. For øvrigt er en Del af hans Digte blevne Folkeejendom, f. Eks. »Keiser Rudolphs Ritt zum Grabe«, (samlede i »Gedichte«, »Lyrische Gedichte« og »Dichtungen«). Desuden kan nævnes »Bilderbuch aus meiner Knabenzeit« (1849) og »Letzter Blütenstrauss« (1852). Han udgav endnu et Skrift om Borddans (1853) og om F. A. Mesmer (1856). »Ausgew. poet. Werke« (2 Bd, 1878). (Litt.: Hans Datter, Marie Niethammer, »J. K.’s Jugendliebe und mein Vaterhaus« (1877); Reinhard, »J. K. und das Kernerhaus zu Weinsberg« [1886]; K. Mayer, »L. Uhland, seine Freunde und Zeitgenossen« [2 Bd, 1867]; D. Strauss, »Gesammelte Schr.«, I [1876]; Du Prel, »J. K. und die Seherin von Prevorst« [1886]; »Briefwechsel J. K.’s mit seinen Freunden«, herausg. v. Th. K. [1897 I—II]).