Christian Mortensen Müller Holst (1750–1803)
Holst, Christian Mortensen Müller, er f. 28/11 1750 i Ribe, Søn af Borger Morten Müller og Dorothea Ibsdatter. (Navnet Holst optog han efter nedennævnte Peter Nicolai Holst, der en Tid var hans Lærer). Han blev 1766 Student fra sin Fødebys Skole, tog 1769 Baccalaurgraden og 18/12 1771 teol. Examen med Laud., blev s. A. Dekan paa Klostret, var 1773—78 Alumnus paa Borchs Kollegium og kaldtes 2/6 1779 til Sognepræst og Prof. theol. i Sorø, hvor han s. A. blev Provst. 29/9 1797 blev han Sognepræst ved St. Mortens Kirke i Randers og Aaret efter Provst. † 7/8 1803.
Han ægtede 1780 Sophie Amalie Marie Trojel (f. 1758, † 20/6 1822), Datter af Sognepræst i Vissenberg i Odense Amt Thomas Trojel (f. 18/8 1702, † 22/12 1769) og Elisabeth Ancher († 1793).
Iris. 1791. III. p. 272—73. — Ribe Skoleprogr. 1824. p. 45. — Wiberg. II. p. 580. — Borchs Kollegiums Festskrift. 1889. p. 170. — J. Bidstrup, Familien Koefoed. 1887. p. 20. — Univmatriklen. III. p. 265. 291.
De silentio scripturæ mystico in historia Melchisedechi. Hafniæ. 1770. 4. [Resp. Sev. Kierulf].
De ratione interpunctionis loci controversi 1. Tim. III. v. 15—16. Hafniæ. 1771. 4. [Resp. Janus Dorn].
Meditatio brevis de ita dictis Messalianis. Hauniæ. 1773. 4. [Resp. Joh. Phil. Gøtzsche].
De Christianismo imperatoris Constantini Magni. Hauniæ. 1774. 4. [Resp. Johs. Fuglede].
De quæstione, an religio revelata ideo pro vera non sit habenda, quia gentibus sero aut nondum innotuit disp. Hauniæ. 1775. [Resp. Ol. Flensburg].
De locis theologicis Theophili Antiocheni. Hauniæ. 1776. [Resp. Tob. Brodkorb]. (ufuldendt).
(Latinsk Program fra Sorø Akademi til Kongens Fødselsdag). Soræ. 1786. Fol.
I Gudelige Taler over Søn- og Festdags-Evangelier. Udg. af et theologisk Selskab. I. 1776 ff. p. 113—32. Christnes Forbindtlighed til at erhverve sig en virksom Kundskab om Herrens Villie. — p. 363—84. Vantroe betragtet efter sin rette og egentlige Beskaffenhed. — II. p. 85—104. Christnes Forbindtlighed til en viis og forsigtig Omgang med deres feilende Brødre. — p. 373—90. Hvorledes en sand Christen bør ansee det jordiske Gode.
Et Digt i Over Indføds-Retten. Udg. af et Selskab. Kbh. 1777. p. 35—37.
1750
Holst født i Ribe.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1764
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Holst død i Randers.