Grímur Thomsen (1820–96)

Thomsen, Grímur Þorgrímsson, isl. Politiker og Digter, f. 15. Maj 1820, d. 27. Novbr 1896. Straks efter at være bleven privat dimitteret 1837 besøgte T. Univ. i Kbhvn, hvor han studerede Jura, Filosofi og Æstetik; han blev Magister 1845 og Dr. phil. 1854. Han foretog en Udenlandsrejse 1846—48 og blev derpaa ansat i Udenrigsministeriet og slog ind paa den diplomatiske Bane. Som Legationssekretær gæstede han 1848—50 Paris o. fl. Byer. Sin Plads i Ministeriet (han blev Departementssekretær) beholdt han til 1866 og rejste Aaret efter hjem til Island, hvor han købte den gamle historiske Gaard Bessestad, og her boede han til sin Død. Under sit Københavnerophold var T. ivrig beskæftiget med litterære Sysler, han digtede og skrev forskellige Afhandlinger som »Karakteristik af den islandske Litteratur« i »Nord. Litt. Tid.« 1846, om Bjarne Thorarensen i Gæa 1845, om den nyfranske Poesi 1843 (en med Accessit belønnet Afh.) og Lord Byron 1845, samt flere æstetiske Artikler og Anmeldelser (f. Eks. af H. C. Andersen’s samlede Skrifter). Ogsaa den klassiske, især den gr., Litteratur sysselsatte ham, og navnlig beskæftigede han sig i senere Tider med den gr. Poesi. Han var en stærkt interesseret, aandslivlig og original lærd. Han var i disse Aar foruden at være optagen af den alm. Politik ogsaa greben af Skandinavismens Idé og var i saa Henseende et enestaaende Særsyn blandt sine Landsmænd, der ikke yndede den. Efter at T. 1867 definitivt og temmelig pludselig havde afbrudt sit Ophold i Danmark og bosat sig paa Island, fortsatte han her baade sin politiske og digterisk-litterære Virksomhed. Han var Medlem af Altinget 1869—91 og viste sig at være i Besiddelse af en ejendommelig Veltalenhed og Slagfærdighed i Debatten. Egenlig national var han ikke, selv om han var god Patriot. Som Digter regnes T. til de bedste. Han blev ganske vist aldrig rigtig Herre over Formen, men til Gengæld er hans Digte fra Indholdets Side saa meget bedre. Han ynder at digte om skarpt skaarne, ejendommelige Personligheder, ell. om ejendommelige Optrin, især hvor en Person faar Lejlighed til at vise sig mandig og resolut. Han ynder Emner som farlige Rejser o. lgn. Flere af hans Digte og Ballader, som de kunde kaldes, er bleven berømte, ikke mindst p. Gr. a. det kraftige, karakteristiske Udtryk, han har vidst at finde alle Vegne. I sine senere Aar oversatte han en Mængde gr. Sange (Korsange m. m.), men her var han ikke altid lige heldig; han oversatte ogsaa flere Digte fra Dansk, Tysk og Engelsk. T.’s Digte er udg. først 1880 (Reykjavik) og siden stærkt forøgede 1895 (Kbhvn). Han forfattede flere historiske Afhandlinger, trykte i Timarit hins isl. bókm. fjelags) af populær Art. Endelig skal bemærkes, at han udgav Hallgrímur Pjetursson’s Digte i to Bind med en Biografi (1887—92). T. hører til de interessanteste og ejendommeligste Personligheder i den islandske Litteraturhistorie i senere Tider.