Gil Vicente (ca. 1465–ca. 1536)

Gil Vicente, portugisisk Digter (c. 1470—c. 1536). Hvad man med Sikkerhed ved om denne geniale Dramatikers og Lyrikers Liv, er ikke meget. I Alm. antager man dog, at han var Jurist. Det synes, at hans Slægt var fra Prov. Beira. At han levede ved Hoffet i Lissabon ell. i alt Fald stod i Forbindelse med det, er hævet over al Tvivl, og det var der, at hans første lille Skuespil fremkom (8. Juni 1502), 10 Aar efter at Spanieren Juan del Encina var traadt frem med sit første Hyrdestykke. Anledningen til G.’s Stykke (der kun er en Monolog) var den senere Konge Johan III’s Fødsel: Hofmænd i Hyrdedragt indfandt sig i Optog for Emanuel og den unge Moder, hans spanskfødte Dronning Maria, og Forf. selv frembar som djærv Kohyrde Folkets Glædesytringer og Lykønskninger i naive, lunerige Vers. A Visitação, som det hedder, er paa Spansk ligesom ikke faa af G.’s øvrige dram. Arbejder; nogle er helt i det portug. Sprog, men de fleste er dels paa Spansk, dels paa Portugisisk, ikke at tale om, at mange af Personerne taler alle Haande Dialekter. G. tumler utrolig let med alt dette Sprogmateriale, og med samme Lethed opfatter og skitserer han Typer fra alle mulige Samfundslag, og han formaar at give de fineste Følelser naturligt og betagende Udtryk, lige saa vel som han kan udfolde baade den vittigste og drøjeste, mest haandfaste Komik. Men i Henseende til Bygning og formel Fuldendthed er hans Stykker endnu meget primitive og smager mere af Middelalder end af Renaissance. Der er i alt over 40, intet af dem langt; Benævnelserne Auto, Farca, Comedia m. fl. bruges i Flæng, men en bestemt Gruppe af gejstlige Skuespil er dog at sondre for sig. Som Grundlægger af det nationale Drama fik G. Bet. baade i sit eget Fædreland og i Nabolandet Spanien, han dannede endda ligefrem Skole, men ny Smagsretninger bragte snart hans Navn i Forglemmelse, og man fandt dette kraftige og opr. Geni for lidet elegant, for lidet følsomt og for frit i sine Ytringer om Kirken og dens Tjenere; Inkvisitionen strøg da ogsaa meget i senere Udg. I 19. Aarh. er imidlertid hans Landsmænd komne paa ny til Erkendelse af, at G. er et af deres Litt.’s bedste Navne: Almeida Garrett bragte ham paa Scenen i det nationale Skuespil Um auto de Gil Vicente, og Barreto Feio og Monteiro udgav hans Værker i 3 Bd (1834 og 1852); 1562 havde Digterens Børn udg. den første samlede Udg. af dem. I M. Rapp’s »Spanisches Theater«, I (1868), findes 7 Stykker samt Udtog af to til oversatte. (Litt.: Th. Braga, Historia do theatro portuguez, I; Visconde de Ouguella, G. V. [1890]).