Hermann von Gilm (1812–64)

Gilm [gelm], Hermann von (G. zu Rosenegg), østerr. Digter, f. 1. Novbr 1812 i Innsbruck, d. 31. Maj 1864 i Linz. Han stud. Jura i Innsbruck, traadte i Statens Tjeneste og blev 1847 ansat i Wien først i Hofkancelliet, derpaa i Indenrigsministeriet for 1856 at gaa til Linz som Statholderens Sekretær. Fra sin Ungdom var han en begejstret Beundrer af Tyrols Natur, en Forfægter af frisindede Anskuelser i Politik og Religion og en ivrig Modstander af Jesuiterne, der til Gengæld stadig søgte at underminere hans Stilling. Som Lyriker udmærkede G. sig ved Friskhed og Varme i Sprog og Tanke, enten han i »Jesuitenlieder« angriber Munkekutterne, ell. han i »Sonette aus Wälschtirol« og »Sommerfrischlieder aus Natters« skildrer Tyrols Naturskønheder og Folkeliv. Kendt er især Sangen »Allerseelen«, som Brahms har komponeret. I »Schützenlieder« giver han sine patriotiske Følelser Luft. Først efter hans tidlige Død udkom i Wien (1864—65) hans samlede Digte, senere har Arnold von der Passer udg. et Udvalg af dem, deriblandt »Jesuitenlieder«. Greinz udgav en samlet Udgave i Reclam’s Universitetsbibliotek 1895. G.’s Fødehus i Innsbruck er nu smykket med Digterens Marmorbuste. (Litt.: Arnold v. d. Passer, »H. v. G.« [1889]; Hugo Greinz, »H. v. G.« [1897]; A. W. Ernst, »H. v. G.« [1898]).