Julius Christian Gerson (1811–94)

Gerson, Julius Christian, 1811–94, Forfatter. Født 15. November 1811 i København (Mos.), død 28. Februar 1894 paa Frederiksberg, begravet i Køkbenhavn (Holmens). Hed oprindelig Joseph Hartvig Gerson, døbt 1832 Julius Christian Gerson. Forældre: Skræddermester Hertz Gerson (ca. 1786–1870) og Frederikke Dehn (1780–1843). Ugift.

Gerson, hvis Forældre oprindelig var velhavende, gik nogle Aar i v. Westens Institut og forsøgte senere med Jak. Kr. Lindberg som Manuduktør at tage Artium, men bestod ikke. Han prøvede saa sin Lykke som Provinsskuespiller, men forlod fattig og skuffet Selskabet i Skive. Paa Byens Hotel gjorde han Bekendtskab med Proprietær J. H. Bjørn til Grinderslev Kloster i Salling; den varmhjertede Mand aabnede sit Hjem for ham, og Gerson var i tre Aar Huslærer paa Gaarden, kom her under kristelig Paavirkning og forberedtes til Daaben af Præsten Jens Møller. Efter Tilbagekomsten til København kæmpede han haardt for Tilværelsen ved Litteratvirksomhed og tilfældig Undervisning; en Tid maatte han atter tage Huslærerpladser i Provinsen (paa Livø og paa Læsø) og opholdt sig en kort Periode i Norge. Omkring 1850 var han æstetisk Medarbejder ved »Berlingske Tidende«, fik en Plads som Korrekturlæser ved Rigsdagstidende, som han vendte tilbage til, efter at han i Aarene 1854–61 havde haft Ansættelse i Odense som Redaktør af »Fyens Stiftstidende«. Fra 1878 oppebar han en beskeden Statsunderstøttelse. Gerson var et bravt og fromt Gemyt, men hans Mangel paa litterær og økonomisk Medgang gjorde ham bitter med Aarene. Baade ved sit Forfatterskab og ved sin personlige Fremtræden virkede han paa sine gamle Dage som en overlevende fra en længst forsvunden Tid. Han døde paa Københavns Sygehjem.

Under Mærket Julius debuterede Gerson 1838 med »Julegave for den fromme Ungdom«; hans sidste Bog, Digtsamlingen »Under klar Himmel« kom 1890. Mellem disse Aarstal ligger en meget omfattende Produktion med Digte og Eventyr for Børn som særligt Felt, men som ogsaa tæller Nutidsskildringer i Prosa og paa Vers, herimellem den i sin Tid populære Digtningsrække »Tre Livsmomenter« (1860), der i Gersons Levetid naaede 6. Oplag, og flere Skuespil, hvoraf Det kgl. Teater opførte »Intriguen i Præstegaarden« (1847), medens »Det var godt gjort« (1860) gjorde Fiasko paa Casino. Alt er nu glemt undtagen hans nydelige Børnesange (til Gebauers og E. Hornemans Melodier); af disse vil »En lille Nisse rejste« (af »Digte for Børn«, 1844) bevare hans Navn. Som Udgiver af Børneblade (»Maanedsskrift for Børn« 1845–47, sammen med Kaalund; »Den nye Børneven« 1848–50, »Skolen og Hjemmet« 1851–52) har han en vis litteraturhistorisk Betydning. Det fortjener ogsaa at nævnes, at han i Januar 1851 under Mærket »En ung Hustru« aabnede Rækken af Flyveskrifter i Clara Raphael-Fejden med »Fem Breve til Clara Raphael«.

Som Eventyrdigter er Gerson stærkt paavirket af H. C. Andersen, men uden Talent. Han havde en lille lyrisk Aare, og hans rene og barnlige Smaavers, smaa fromme Naturstemninger, der snart minder om Ingemann, snart om Heine, har inspireret Datidens Komponister fra Hartmann og Gade nedefter til smukke Melodier.