Julius Christian Gerson (1811–94)
Gerson, Julius Christian, 1811–94, Forfatter. Født 15. November 1811 i København (Mos.), død 28. Februar 1894 paa Frederiksberg, begravet i Køkbenhavn (Holmens). Hed oprindelig Joseph Hartvig Gerson, døbt 1832 Julius Christian Gerson. Forældre: Skræddermester Hertz Gerson (ca. 1786–1870) og Frederikke Dehn (1780–1843). Ugift.
Gerson, hvis Forældre oprindelig var velhavende, gik nogle Aar i v. Westens Institut og forsøgte senere med Jak. Kr. Lindberg som Manuduktør at tage Artium, men bestod ikke. Han prøvede saa sin Lykke som Provinsskuespiller, men forlod fattig og skuffet Selskabet i Skive. Paa Byens Hotel gjorde han Bekendtskab med Proprietær J. H. Bjørn til Grinderslev Kloster i Salling; den varmhjertede Mand aabnede sit Hjem for ham, og Gerson var i tre Aar Huslærer paa Gaarden, kom her under kristelig Paavirkning og forberedtes til Daaben af Præsten Jens Møller. Efter Tilbagekomsten til København kæmpede han haardt for Tilværelsen ved Litteratvirksomhed og tilfældig Undervisning; en Tid maatte han atter tage Huslærerpladser i Provinsen (paa Livø og paa Læsø) og opholdt sig en kort Periode i Norge. Omkring 1850 var han æstetisk Medarbejder ved »Berlingske Tidende«, fik en Plads som Korrekturlæser ved Rigsdagstidende, som han vendte tilbage til, efter at han i Aarene 1854–61 havde haft Ansættelse i Odense som Redaktør af »Fyens Stiftstidende«. Fra 1878 oppebar han en beskeden Statsunderstøttelse. Gerson var et bravt og fromt Gemyt, men hans Mangel paa litterær og økonomisk Medgang gjorde ham bitter med Aarene. Baade ved sit Forfatterskab og ved sin personlige Fremtræden virkede han paa sine gamle Dage som en overlevende fra en længst forsvunden Tid. Han døde paa Københavns Sygehjem.
Under Mærket Julius debuterede Gerson 1838 med »Julegave for den fromme Ungdom«; hans sidste Bog, Digtsamlingen »Under klar Himmel« kom 1890. Mellem disse Aarstal ligger en meget omfattende Produktion med Digte og Eventyr for Børn som særligt Felt, men som ogsaa tæller Nutidsskildringer i Prosa og paa Vers, herimellem den i sin Tid populære Digtningsrække »Tre Livsmomenter« (1860), der i Gersons Levetid naaede 6. Oplag, og flere Skuespil, hvoraf Det kgl. Teater opførte »Intriguen i Præstegaarden« (1847), medens »Det var godt gjort« (1860) gjorde Fiasko paa Casino. Alt er nu glemt undtagen hans nydelige Børnesange (til Gebauers og E. Hornemans Melodier); af disse vil »En lille Nisse rejste« (af »Digte for Børn«, 1844) bevare hans Navn. Som Udgiver af Børneblade (»Maanedsskrift for Børn« 1845–47, sammen med Kaalund; »Den nye Børneven« 1848–50, »Skolen og Hjemmet« 1851–52) har han en vis litteraturhistorisk Betydning. Det fortjener ogsaa at nævnes, at han i Januar 1851 under Mærket »En ung Hustru« aabnede Rækken af Flyveskrifter i Clara Raphael-Fejden med »Fem Breve til Clara Raphael«.
Som Eventyrdigter er Gerson stærkt paavirket af H. C. Andersen, men uden Talent. Han havde en lille lyrisk Aare, og hans rene og barnlige Smaavers, smaa fromme Naturstemninger, der snart minder om Ingemann, snart om Heine, har inspireret Datidens Komponister fra Hartmann og Gade nedefter til smukke Melodier.
H. Topsøe-Jensen in: Dansk biografisk Lexikon, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 2. udg., 1932–44, bd. VIII, pp. 59–61.
1811
Gerson født i København.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
Gerson: Aftener i Grosserer Willemanns Huus.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.

Gerson: Digte for Børn.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1890
1894
Gerson død i Frederiksberg.