Elizabeth Barrett Browning (1806–61)

Browning, Elizabeth Barrett, engelsk Forfatterinde, født 6. Marts 1809 paa Carlton Hall i Durham, død 30. Juni 1861 i Firenze. Medens hun endnu var Barn, flyttede Forældrene til Herefordshire. Hendes velstaaende Fader, Edward Barrett, lod hende opdrage omhyggelig, og tidlig viste hendes fremragende Evner sig. Græsk lærte hun som lille, og i 8–10 Aars Alderen kunde hun læse Homer paa Grundsproget (1833 udgav hun en, senere omarbejdet og højt vurderet, Oversættelse af Aischylos’ »Den lænkede Prometheus«. Allerede som Barn skrev hun Digte, og nogle af disse lod Faderen trykke (The Battle of Marathon [1822] og Essay on Mind, and other Poems [1826]). Ved et Uheld med en Hest beskadigede hun som ganske ung Pige sin Rygrad og var efter den Tid af svageligt Helbred. Da Moderen var død, tog Familien først til Sidmouth og derpaa til London. 1838 udgav hun sin første Digtsamling, The Seraphim, and other Poems. Medens hun 1839 af Helbredshensyn opholdt sig i Torquay, havde hun den bitre Sorg inde fra Land at se sin Broder, Edward, der var i Besøg hos hende, drukne i en Baad i Bugten sammen med de øvrige ombordværende. Denne Begivenhed angreb voldsomt hele hendes Nervesystem, og i syv Aar derefter var hun bundet til Sygeværelset. Men hendes aandelige Evner forblev usvækkede og udvikledes yderligere. 1844 udgav hun et Bind Poems, der blandt andet indeholdt Digtet The Cry of the Children, som i gribende Ord skildrer Børns Lidelser under deres Arbejde i Fabrikkerne. Samme Aar udkom A Drama of Exile, inspireret af det gamle Testamente, som hun under sin Sygdom havde lært at læse paa Hebraisk. 1846 gjorde hun Digteren Robert Browning’s personlige Bekendtskab, og et varmt Kærlighedsforhold udviklede sig imellem dem. Fra denne Periode skriver sig den Række af 44 Sonetter, hun har kaldt Sonnets from the Portuguese, fordi Robert Browning engang havde benævnet hende som my Portuguese; i disse Digte (som Browning først flere Aar efter fik at læse) har hun udtalt den Kærligheds Stemning, der gav hende nyt Liv, sjæleligt og legemligt; ved den dristige Behandling af Sonetformen, som de smelter og levendegør, og ved deres Forening af nervøs Lidenskab og kvindelig Finhed indtager de en særdeles høj og ejendommelig Plads i engelsk Sonet-Litteratur. Hun og Robert Browning blev gift i Efteraaret 1846, og for hendes Helbreds Skyld rejste de straks med smaa Dagsrejser gennem Frankrig til Italien, hvor de senere tog fast Ophold i Huset Casa Guidi i Firenze; 1849 fødte hun en Søn. 1851 udkom Digtet Casa Guidi Windows, der bar Vidne om hendes varme Sympati for den italienske Frihedsbevægelse. 1856 udgav hun sit store Digt Aurora Leigh; dets Hovedinteresse ligger ikke i den Fortælling, det indeholder, men i den høje, digteriske Evne og den rige, intensive Aand, hvorom det vidner; Landor sagde om det, at det paa mange af sine Sider havde Shakespeare’s vilde Fantasi; selv kalder hun det »det modneste af mine Værker og det, hvori mine højeste Anskuelser om Liv og Kunst er nedlagte«. Poems before Congress (1860) er af politisk Art og bærer atter Mærker af den Varme, hvormed hun omfattede Italiens Sag. Mild og indtagende af Væsen, som hun var, dækkede hendes skrøbelige Legeme over en ildfuld Aand; hun er blevet betegnet som »en Flammesjæl i en Perlemors Skal«. Hun døde i Casa Guidi, paa hvis Mure Byen Firenze lod anbringe en Marmortavle til Minde om hende. Efter hendes Død udgav Robert Browning hendes Last Poems (1862; — noget af det sidste, hun skrev, var et Velkomstdigt til H. C. Andersen i Rom; The North and the South); 1863 udgav han en Samling Prosaafhandlinger og Oversættelser af hende, oprindelig fremkomne i The Athenæum: Greek Christian Poets and the English Poets. Browning var en utvivlsom og stor poetisk Begavelse, men ikke altid tilstrækkelig kunstnerisk behersket; hun var en født Digternatur, der »skrev, fordi hun levede«. Hendes Poetical Works er ofte udkomne. Hendes Letters to R. H. Horne blev udgivne af Mayer (1876).

Bayne, Two Great English Women [London 1880]; Druskovitz, Drei englische Dichterinnen [Berlin 1884]; Ingram, E. B. B. [London 1888]; Ellen Key, Människor [1899].