Otto Borchsenius (1844–1925)

Borchsenius, Otto Frederik Christian William, f. 1844, Forfatter. Otto B., Søn af Kjøbmand G. E. B. og J. E. f. Reistrup, er født 17. Marts 1844 i Ringsted og blev 1863 Student fra Sorø Akademi. Efter Philosophicum studerede han nordiske Sprog og Litteratur uden dog at tage Embedsexamen, deltog ivrig i Studenterlivet og var gjennem flere Aar Senior i Studenterforeningen. Han debuterede 1866 med en Oversættelse af Cl. Brentanos Æventyr «Gokkel og Hinkel» og udgav 1869 sammen med Prof. M. Weibull i Lund «Idun, nordisk Studenterkalender», indeholdende Bidrag af nordiske Forfattere; for Indtægten lagdes den første Grund til det Oehlenschläger-Tegnérske Stipendium. I Forening med F. L. Liebenberg udgav B. en forkortet Udgave af Oehlenschlägers Erindringer (1872), og nu fulgte en betydelig Oversættervirksomhed, som, indledet med en Række af Viktor Rydbergs Skrifter og fortsat med Romaner, Noveller, Skuespil og Digte af Ebers, Hamerling, Snoilsky, A. Ch. Edgren, Aug. Strindberg, afsatte Spor i den hjemlige litterære Udvikling. Sidst i Treserne havde B. begyndt sin frugtbare publicistiske Virksomhed som æsthetisk Medarbejder af «Fædrelandet». Senere, 1875—78, skrev han i «Nær og fjærn» de fleste litterære Kritikker samt en Række litteraturhistoriske Afhandlinger, der udkom samlede i «Fra Fyrrerne» (I—II, 1878—80). De give et livligt og alsidigt Billede af de litterære og sociale Bevægelser i Fyrrerne og Halvtredserne og ere prægede af Frisind og et klart historisk Syn. Nær til disse Skrifter slutte sig «Litterære Feuilletoner» (1880) og to fortræffelige Monografier af Bredahl og Kaalund («To Digtere», 1886). Efter i længere Tid at have været Medarbejder ved «Ude og hjemme» blev B. Medredaktør af Bladet fra Jan. 1880 til dets Ophør (1884) og senere en kort Tid af dets Efterfølger, «Hjemme og ude». Det førstnævnte Blad tilhørte nærmest det saakaldte «litterære Venstre», for hvilket Dr. G. Brandes var Hovedlederen; men som Tilhænger af den religiøs-humane Livsopfattelse, som navnlig Viktor Rydberg er Tolk for, maatte B. bryde med den moderne Naturalisme. Det skete vel samtidig med Drachmanns «Ostende—Brügge», men kom først ret frem, da B. 1885 indtraadte i «Morgenbladets» Redaktion, og endnu mere, da han 1887 blev Bladets Hovedredaktør. Uden at fravige sit frisindede Standpunkt har han her paa litterære og sociale Omraader optaget Kampen mod Dr. G. Brandes og dennes Tilhængere. B. har skrevet flere smukke lyriske Digte, og et lille Udvalg foreligger i «Sange og Digte» (1887), der ogsaa indeholder en Række fortræffelig oversatte Poesier. Af andre litterære Arbejder kan nævnes Udgaver af P. A. Heibergs «Udvalgte Skrifter» og H. V. Kaalunds. «Efterladte Digte» samt flere Læsebøger, der erindre om, at B. i en Aarrække – indtil 1885 – var ivrig Skolemand.

B. blev 1873 gift med Skuespillerinde Betty Guldbrandsen; Ægteskabet opløstes 1879. Gjennem sin litterære Virksomhed er han kommen i nært Forhold til Kaalund, Liebenberg, Hostrup, Bjørnson, Drachmann og særlig til Viktor Rydberg, der 1882 har tilegnet B. sin ypperlige Digtsamling.