H. Jeg bider dig, Buk! forsvar dig nu!
B. Jeg støder dig, Hund! forvar dig nu!
H. Jeg har saa skarp en Tand i Munde!
B. Med mine Horn jeg støde kunde!
H. Nej, Buk! jeg mener det ej saa ilde,
Vær god igjen, jeg kun lege vilde.
Og saadan løb de den hele Dag,
Den Ene for, den Anden bag;
Hunden den gjø’de med Fynd og Klem,
Bukken den viste Hornene frem;
De rendte omkap saa flink afsted, —
Hvem der dog ogsaa havde været med!