Jeg hører Klagestemmer fra de eensomme Bierge; thi Krigshærens Fader er falden —
Hvorledes faldt Krigshærens Fader, o Søn fra de eensomme Bierge? —
Han faldt ikke, siger hylende de eensomme Bierges Søn; han faldt ikke, liig Nattens tause Stierne, naar den giennem Mørket flyer og forsvinder. Men liig et Luftbillede var han, naar det skyder sig ind i skiære himmelske Lande, og i sin kritede Bane efterlader lysende Straaler for den stirrende Vandrers Øie.
Ossian.
I ham, som god Samvittighed
Ledsaged’ giennem mørke Fied
Til Himles lyse Kloder,
Hver Kriger fandt en streng Rival,
Hver Philosoph en Ideal,
Og Mennesket en Broder.
N. Weyer.