Erik Waage (1869–99)

Dette usle, visne Løv,

som i selvopgiven Dovnen

lader Edderkoppen samle

døde Fluer i sit Fangnet —

disse gule, slatne Blade,

som af Lede hverken gider

sidde paa de tynde Stilke

eller ofre sig til Gødning —

disse syge Farvemønstre,

kræsent sammensat fra Høstens

store Sørgemagasin —

denne ormeædte Skønhed,

som bestandig lægger Sminken

tykkere paa Mumiekinden,

for at bramme med sin Raadnen

dette vinløvrøde Orgie,

hvoraf kælne, brustne Sjæle

suger Sygdoms-Sødme i sig

hele dette fordums stærke

Romerrige i Forfald —

det er modent til at fældes

af en Stormnats Krigerskarer

for at gøre om de nye,

spirekraftige Barbarer!