Justinianus skrev en Bog,
holdt for, den var fuldkommen;
en Flaske Viin han til sig tog,
og ændrede strax Dommen.
Det Vinen var, som bragte frem
hans repetitum codicem;
men fra den Dag blev Manden klog,
og Flasken bar i Lommen.
Man siden i hver vigtig Sag,
kort før han skulde dømme,
for Nyttens Skyld meer end for Smag,
ham saae sin Flaske tømte
udaf den Viin, som bragte frem
hans repetitum codicem.
Hvo Manden ære vil, i Dag
ej denne Skik forsømme!
Enhver Justiniani Ven
med mig sit Glas udstikke!
I Dag den Viin, i Morgen den
vi flittigen vil drikke,
for den at faae, som bragte frem
hans repetitum codicem.
Enhver Justiniani Ven
med mig sit Glas udstikke!
Uldal.