En Spurre gav
Sig selv den Ære, stolt at sidde
Paa Spidsen af
Egyptens største Pyramide.
En Struds kom flagrende forbi,
Halv løb, halv fløi.
Kun ei saa fort, skreg Spurren, bi!
Og spar dit Flyverie;
Thi om du nok saa stærkt anstrænger dig,
Du aldrig dog formaaer, at naae herop til mig.
Kun ei saa stolt! var Strudsens Svar,
I hvo du er, indbildte Nar!
Tag først kun fra alt det, som ei er dig,
Og maal dig saa med mig!
P. M. Trojel.