Ingen efter følger! —
Ingen ved min Side! —
Gud! kun du maa vide,
Hvad mit Hjerte dølger!
Denne Blomst han plukked’ —
I min Haand den lagde! —
Hvad var det han sagde? —
Hvad var det han sukked? —
O! jeg arme Pige!
Luk dig dog mit Øre!
Du maa intet høre!
Jeg vil intet sige! —
