VII
Blomsten til Stiernerne
Blomsten til Stiernerne
Vandrer I nu kun forbi!
Bryd jer ei meer om min Klage!
Nu vil jeg ikke tilbage,
Kunde I end mig befrie.
Spörger I, hvorfor jeg her,
Staaer vel og seer paa jer andre? —
Tingene kan sig forandre,
Nu er mit Hiem ikke der!
Vandrer I kuns Eders Gang
Höit i det hvælvede Fængsel!
Her er jeg salig i Længsel;
Her er jeg fri i min Tvang!