Tung var jeg, og træt — — —
trist var min tanke,
vinterstærke storme
brændte mit bryst.
Anfaldet endte,
hosten holdt op
og feberen fænged — — —
fantasierne fabled.
Da kom Du
med kølige læber,
aftenvinden lo
da den kyssede dem — — —
Du bøjede hodet bedrøvet,
og kyssede med kildekolde læber
min svedperlende pande — — —
mit hjerte hamrede hult — — —
Men Dit legeme
lagde Du lunt og lindt,
trak tæppet til side,
og gled glad ind til mig.
Bløde var Dine bryster
for mine haarde hænder,
hele Din herlige krop
et moderligt kærtegn — — —
Af glæde græd jeg,
da Du gled pigesmyg til mig — — —
siden græd jeg mig selv i søvn,
mens Du kærligt klapped min kind.