Engang spurgte tiggerpræsten:
hvorfor skabte shiva natten?
og en frejdig yngling svared:
vise mand Du er enfoldig,
shiva skabte nattens mørke
kun for elskovs skyld;
at de elskende kan mødes,
to i nattens lune mørke,
at den unge kvindes blanke,
sorte haar kan være prydet
af jasminens hvide blomst.
Vise mand, Din enfold gør Dig hellig.
Shiva, som en vismand, gik forbi og hørte talen,
sagde: yngling, vid at natten skabtes,
at den trætte fod kan hvile,
at det brudte saar kan læges,
natten skabtes for at dagen kunde glemmes.