Aa Tjaljelja! hør Dit væsens tone
klinger sagte i min sjæl.
Som en ensom klages hulken
lyder længslen mod Dit navn — Tjaljelja.
Som en tung og moden drue
hviler brystet i min haand.
Som en solhed flækket fersken
bløder Dine læbers blod.
Som to svaje slanke sédre
smyges Dine armes vidjer om mig.
Hør Tjaljelja! som et udbredt bedetæppe
er Dit skøds saa blanke pryd.
Og jeg knæler, og jeg beder
bred Dit bedetæppe for mig.