En Skrækkelig Vise
eller Adolf var af Stand velbaaren
eller Adolf var af Stand velbaaren
Adolf var af Stand velbaaren,
men han elsked Thora uden Held;
saa sprang han lige ud fra Rundetaaren
og slog sig rent forskrækkelig ihjel.
Thora sad og græd ved Naalen.
Da hun fik at vide Adolfs Død,
gik hun hen og drak af fitriaalen
og døde af den slemme Drik hun nød.
Adolfs Fader taalte ikke,
at hans Søn saa skrækkelig omkom;
traurig hængte han sig i en Strikke,
da han først havde drukket Flasken tom.
Moderen fik knap fornummen,
at de andre saadan vandred bort,
før hun tog en Snaps af Opiummen
og sov sig død, ak, Livets Fryd er kort.
Thoras Far var død, men Moren
troede Thora mored sig paa Bal;
da hun hørte, Thora var kreporen,
hun droned sig i Fred’riksholms Kanal.
Thoras Onkel, ham Skersanten,
da han fatted, Thora var ei mer,
skød han sig, og 11 Børn og Tanten
med røgfrit Krudt fra Rep’tergevær.
Deres Skrædder var af Slagsen;
da han mærked, Kunderne blev væk,
myrded han sig samme Dag med Saksen.
Da Konen saa det, døde hun af Skræk.
Og en Mand, som kom fra Fyen,
skønt han ingen af dem havde kendt,
da han saa, hvor galt det var i Byen,
saa skød han sig ved Thoras Hus omtrent.
Jeg, som drejer denne Kasse,
jeg er ked af Livet, ser I vel —
men jeg vil ikke dø som denne Masse,
nej, jeg vil langsomt drikke mig ihjel.