Qvindeblidhed, som Solen i Vaaren, hensmelter,
sødt med et blussende Smil, dig Isen om Hiertet,
borttøer den dybeste Snee, og den purpurne Kilde
risler i Aarene let da, som Bækken i Engen;
tusinde Blomster, som Flora af Jorden, — fremlokker
Qvindeblidhed af Hierter — de blomstre og dufte
som Engenes smilende Børn, i romatiske Farver
og vinde i Krands sig om Oldingens sneehvide Isse.