Plicht-skyldigste og tilbørlig Æreminde.
HØYÆDLE SESTÆD, megen Tack! Du veedst saa vel og skrifve/
Det afvinds-blaaned Laster-Pak dig Ærens Priis maa gifve/
Hvi skulle da et DYDIGT Folck sig ikke høyt forplichte
Det du dog af Naturens Lyst har drucket til at dichte.
Hvo en gang dine Skrifter seer/bekiender/at hand føler/
Det tusind udi Dynd oc Ler for dig/med Pennen søler.
Du skrifver self at Penge-Dynd er Træl ved Jorden hinder/
Og at mand aldrig nogen Fynd i tvungne Skrifter finder.
Jeg maa bekiende du har Ret/ men hvad kand ieg begynde?
Jeg dichter ikke vel og net/ dog bindis dig min Ynde.
Thi du est alle LÆRDIS-VEN og mange DICHTERS Øye/
Vel den som sig med Sind oc Pen veed efter dig at føye!
Din nette Pen/dit Himmel-Sind/din Honning-søde Tale/
Gaaer giennem Margen/Been oc Skind oc styrter Folk i Dvale.
Du est af Høfligheden rig/saa skulle hver Mand være;
Du giørst dig mig oc andre lig med Hatten hver at ære.
Til Ydmyghed har Dyd dig raad/din Roes er liig en Palme/
Høyferdighed og Ofverdaad kand som et Blomster falme.
Et Ar som henger/glæder mig/thi Kornet samme tvinger:
En Mand som ydmyg bukker sig er derfor ikke ringer
End som tilforne/før end hand sig for en Tiener bukked/
Ney: Ham til egens stoer Forstand af Dydens Grene plukked.
KIERVÆDLE SESTÆD, mens du est ved Dydens Bryst op-ammed/
Forachter du all Høy-mods Pest/Du est af Dyden stammed.
Thi skal du nu af all og hver mens du est saa ydmydig/
Betienes efter dit Begier: Befal mig. Jeg er lydig.
Tag midler Tid min slette Dicht vel op: Det meenes trolig/
Jeg er og blifver dig forplicht/blif ved: Elsk DYDENS BOLIG.
Opretted af den Høyædle Herris beredevilligste Tiener
J. J. Morsing.
J. J. Morsing.