Jens Steen Sehested (c. 1640–1698)

Den Bloed / Moed / Dyd og Kunst-Ædle Mand

J. S. Sehestædt

Min Høyæred Herre og Gunstige Vel-Yndere til Ære.

C. WALLEFONT.

Hvem stercken Krigs-Gud MARS ret tapper-HELDE-MOOD!
Naturens Mester ARS / og ædlen DYDE-ROOD
I præctig Ære-stand paa Joorden har indsat ;
For Himmel-værdig Mand / ja meer end LYKKENS Skat /
Jo høyt bør strifvis an: Der med Minervæ Børn
Sig flyr til Phœbi Plan opsvinger som en Ørn.
Som hand vel meenis og af Iovis Hierne føed /
Eior sligt et prislig Tog / at Afvind-blæge-Døed
Den Fart ey hindre kand / om VERDENS DRONNING end
Med sit For-sølved Sand ey pynted har den Svend ;
Thi hand er bedre smykt med DYDENS Gylden-Glands /
For ham bær Phœbæ Frykt / og Titans Straal-fuld Krands
Betager hand sit Skin / og aabner Dydens Dør ;
Fordi de fremmerst Trin i ÆRENS TEMPEL giør.
Paa Skyen før hand Vold / den glimrend Stierne-Borg,
Ham yde maa sin Told / det / Pluto! blir din Sorg.
Hand sigter ofven til / hvor hand er kommen fra /
De Ni Gudinder vil jo sige der til Ja!
Er MARTIS eegen Søn dog blefven KONST-PÖET?
Som fordum Zions Søn tog Saul for en Prophet ;
Og Phebi Himmel-Barn berust med Vaaben er /
Som i sit Elskovs Garn et Pile-Koger bær
Cupido Venus-Glut: Er det vist under stoer /
At DOCTUS til Bestyr med FORTIS sammen-boer:
Hvad denne nok ey kand / det hun udrette skal /
Den eyer Lykkens Land / som saa kand gaae i Val.
En STRIDS-MAND / det er rart / at hand har BOGEN lærd:
Men en af samme Art er dobbel Ære værd /
Der selv er Dyders Speil foruden lydd’ oc plæt:
Hvis Klogskab har ey feyl / og Dikter-Pen er næt.
Hans Dyd i KRIGEN sees / hans MANDIGHED er kæk
Hans Dyd i FREDEN tees / hans Lov har ingen bræk ;
Thi selv er hand den Dyd / og DYDENS PRØFVE-STEEN /
Saa Libanon til Fryd saa kostlig Ceder-Green
Er ingen sinde groed / oc Saften Christal-klar
Aff Aganippe Flod ey nogen drukket har
Paa reent / at Helicon ret snart for-visne maae /
Parnassus ogsaa mon tør uden vædske staae.
Ham har Apollo kiær / oc vidner bær der om /
Ved BOGEN med GEVÆR til Dydens Eiedom
At hand har Banned Vey ; sin Lærdom ziirer hand
Selv / Dyders Contrafey / at ey forbyde kand
Du SELV-KIER EEGEN-GOOD! den Soel maa skinn’ i Vand
Det Mandig-Helte-Blod af ædel Byrd jo rand /
Saa har den Kraft oc Dyd med VIISDOMS Salt bemengd /
Det MOMUS ey fortryd! Saa har Jeg giennem-trengd
Vor Boglig Konsters Ven / af Skiolde-Fædris Slegt
Den Dyd med Piil oc Pen som altiid har forfegt.
Det Guld staaer PRØFVE best / som ey forfalsked er ;
Men DYD-SELV allermest som saa bevæbned her
Frembryder med Gevalt ; O ynsker hvo som kand /
Hver Krigsmand ofver alt var og en lærder Mand!
Lig denne Himmel-Geist / hvis Dyd sig selver har
En ÆRE-STØTT’ opreyst / den Torden ey nedslaer ;
Men hvis SAMVITTIGHED / til Polyphemi braa
Omskift / har taget sted / hvor Solen mon nedgaae
De skatter BOGEN ey meer / end den Pav’ i Rom
Hvis sminked Muncke-rey i Sind dem aldrig kom.
Hør dog BARMHIERTIGHED! Foreen du Sværd og Bog /
Saa LÆRDOM ey tør ved kryb’ hen i Ulsmis-Krog.
O du ynck-værdig DYD’ du Himmel-herlig-skenck!
Den BOG er dog din pryd / som kastis under Bænck ;
Du glimrer vel i KRIG / men allerskønste pragt
Ifør dog Bogen dig med liflig Skaldre-dragt ;
Her stander du i Flor ved deylig Farffvestads ;
Mens du i Krig udstaar saa mangt et Pust og Bads.
I Bogen groer du frit / den lâr dig aldrig Døe
Men Krig dig øder tit du Mandig-Skiolde Møe!
Tack dog den Stridbar Helt / som dig saa har besøgt /
Og dig ført ud til Felt ved Phœbi Gunst forøgt /
Saa du behaged MARS ; men Guderne de spil
Der om / hvem af dem / ARS den Mand tilegne vil.
Hand / Phœbus sagd’ / er min ; Da svared MARS og Loe /
Hand / min saa vel som din / tilhør os begge To.
Alt dette i en Sum / du Danske Norden-Jord
Forfat! vær ikke Dum! nævn er it af Mandens Ord!
Som er dit Folkis Pris / og Ære for dit Sprog /
Om hvilket hand beviß / at det er ikke drog /
Som / mueligt Tydsken meen / ney! Hand har maalet frist /
Og hiulped det paa Been / som Opits eller Rist.
Ey bedr’ og meere net har skærped Dikte-Konst.
Tænck! SIENNEST DANSK POET nu kaldis ey omsonst.
Hand klæder Orpheus Stoel den anden Pindarus /
Som Dage-liusend Soel ved Natte-Maane-Blus.
Hans Skrift Maronske stiil / hans Giest Mæonisk er /
Hans Tunge en Skriffvers Pil! Mercurius regier
Hans Haand-Gesvindighed / som Fuglens Flugt opnaar /
Gudinder har bereed hans Blæck i sit Cantor ;
Ham Phœbus flyr Papir / Apollo styr hans Pen /
Minerva ham indgiir / hvad hand skal tale: men
Hans Hofvet Jupiter og Hiernis hind’ omgiør /
At Skialden ikke der skal vorde stycke-støer
Hand heel-behierted er ; thi MARS i Brysted boer:
Saa gaar IAN SHESTED her Poëter med i Chor.
Men vores Qvinde Køn meen / hand er AMORS Svend /
Den digte-Mester skøn ; fordi hand sang om dend /
At hun var deylig smuk / men den var hæslig grem ;
Hin Dydens Suker-duft: med denne af Laster slem:
I høyske Jomfru-Møer / i Dansen træder frem /
For andre skidne Sæer / i som Dyd har til hiem!
Dog hører! hillemand! om AMOR til Jer beyl /
At I hos Amors Svend Jers Dyd og Lasters Speyl
Beskuer ikkun vel! I kiende skal: dend Mand
Har giort Jer ret og Skel ; thi Summe Straffer Hand ;
Dog siger Sandhed hos / I Piger ikke kand
End hannem gifve Roes / thi hvem er i vort Land
Som ey vil giftis frit / om hun er ey for stolt /
Jo mangen Peber fik / og Saffran har bort solt!
Saa Moed blefver qvit / du yndig Damme-Flok
Det som er sort og hvit Prisværdig SIENNEST nok
Paa Prøffve-steen har sat din gandske Lefve-tid
Med al sin dit og dat / ved Konst-Poëtisk Flid.
Ham takken derfor bør / det ingen Hykkler skrev ;
Men den som lenge før H. SHESTEDS Tiener blev /
Og hans Dyd-elsker er / fordi den Geistlig stand
(Der vidne for een hver hans Juule-Tanker kand)
Hand tilbær Kierlighed / og teer sig Aandelig /
Hvem har slig en Beskeed fra Bogen eller Krig?
En Stridsmand og Poet / Polsk / Hollandsk / Tydsk og Fransk /
Som dog har heller seet / sit Fædre-Sprog var Dansk.