Den vigtigste Litteratur anføres, uden at Fuldstændighed dog er tilstræbt.
C. Hauch har selv skildret sit Liv indtil 1827 i: Minder fra min Barndom og min Ungdom, 1867 og Minder fra min første Udenlandsreise, 1871. Af Breve fra Hauch foreligger mange trykt rundt om i forskellige Samlinger; Fortegnelse i Da. hist. Bibliografi, Bd. 3. Hertil slutter sig: M. Hatting: Carsten Hauchs sidste Rejse (Tilskueren 1928, 2’ Halvbind), en Række Breve fra Hauch og hans Hustru fra Rejsen 1871—72.
Der foreligger endnu ingen større samlet Fremstilling af Hauchs Liv og Digtning; Oversigter findes i enhver Litteraturhistorie; med Eftertryk paa det biografiske f. Eks. i Østergaards, med særlig Betoning af Udviklingsgangen i Carl S. Petersen og Vilh. Andersens. En populær Biografi er F. Rønning: J. C. Hauch, 1890 (2. Opl. 1903); forskellige Enkeltheder i Hauchs Liv behandler: Kjeld Galster: Carsten Hauchs Barndom i Norge (Edda 1928); Kr. Arentzen: Baggesen og Oehl., Bd. 6 og 7, 1876—77 (Hauchs Ungdom); Helge Hostrup: I. C. Hostrup, 1918 (Det hauchske Hjem); M. Goldschmidt: Hauchs Dødsleje, 1872. — Memoirer, hvor Hauch særlig omtales: C. Hostrup: Erindringer fra min Barndom og Ungdom, 1891; Marie Rørdam: Tilbageblik paa et langt Liv, 1911; Fr. G. Knudtzon: Ungdomsdage, 1927 (Memoirer og Breve XLIX). — En Række Karakteristikker af Hauch er givet af: G. Brandes: Carsten Hauch, fra 1873, ofte genoptrykt, sidst i Saml. Skrifter. Danmark, Bd. 1, 1919, (nænsom og forstaaende); C. Hostrup i: Folkelige Foredrag, 1882; R. N. Zachariae: Carsten Hauch (Literatur og Kritik IV, 1890); V. Vedel i: Guldalderen i da. Digtning, 1890; Troels-Lund: Bakkehus og Solbjerg, Bd. 2, 1921 (et Arbejde, der vel ikke kan følges i alle Enkeltheder, men inciterende, glimrende skrevet og smukt i Opfattelsen). — Enkelte Sider af Hauchs Produktion omhandler: J. Borup: Hauch fra 1890 (optrykt i sammes Litterære Udkast, 1910), dvæler især ved Hauchs Lyrik, ligesom H. Brix i: Dansk Lyrik gennem tre Aarhundreder (Gyldendals Bibliotek, Bd. 20); P. Rubow: Dansk litterær Kritik i det 19. Aarh., 1921 (Hauch som Æstetiker); samme: Saga og Pastiche, 1923 (Hauchs Sagaer). Endelig indeholder »Soraner-Bladet«s forsk. Aargange en Del Stof til Belysning af Hauch, specielt som Soraner. — Se ogsaa Henvisninger til de enkelte Værker og Digte.
Ved Udgavens Afslutning føler jeg Trang til — uden at nævne enkelte Navne — at rette en Tak til de mange, der, naar de blev adspurgt, beredvilligt har stillet deres Viden til min Raadighed.