I det den nuværende Bestyrelse for Samfundet til den danske Literaturs Fremme herved lader udgaae „Christian Falsters Satirer med en Afhandling om Digterens Levnet og Skrifter udgivne og med Anmærkninger oplyste af Christen Thaarup“ som den første egentlig literære Frugt af vor Forenings Virksomhed siden dennes Reorganisation, føle vi en Trang til offentligen at frembære vor Tak til Alle som ere blevne denne, til et værdigt Formaal gjenoprettede Forening troe.
Med Hensyn paa Andre af vore hæderlige Medborgere som ikke hidtil ere traadte i noget Forhold til denne Forening, mene vi det baade i vort Samfunds Aand og i dets Interesse at erklære, at dette forlængst, ved gjensidig Billighed, er udgaaet af al Anfegtelse, at det har Fred med Alle og nærer stedse i sit Skjød den Spire til gavnlig Virksomhed i vort skjønne Sprogs og dets Skrifters Tjeneste, som nok, maaskee, kan voxe frem til kraftig Væxt og til gode Frugter.
Til dette Haab slutter sig et andet, hvis Opfyldelse vi see imøde med Fortrøstning: at stedse Flere af vore Medborgere ville forene sig med os for et fælles værdigt Formaal og til at fremme mangt et gavnligt Foretagende. At Samfundet har udført et saadant ved at understøtte nærværende Skrifts Udgivelse, vil neppe Nogen gjøre det stridigt, efterdi en anstændig og med fornøden Oplysning forsynet Udgave af vor Falsters Satirer længe er savnet i den danske Literatur.
Ogsaa troe vi at kunne love, at det andet Hefte af disse ved Samfundet udgivne Skrifter, hvis Indhold imidlertid først maa forelægges en nær forestaaende Generalforsamling, ikke vil blive Literaturens Venner i Almindelighed og vor Forenings Medlemmer i Særdeleshed mindre velkommen.
I Bestyrelsen af Samfundet til den danske Literaturs
Fremme, den 12te August 1840.
Fremme, den 12te August 1840.
Brøndsted. Riis-Lawson. H. Bech.
Rafn. J. Deichmann. C. Hall.
Rafn. J. Deichmann. C. Hall.