Langsomme Bølger vandrer
imellem Himlen og Jorden.
Poplerne står ved Fjorden
og hvisker mørkt med hverandre.
Sært ligegyldigt bedrøvet
rokker de Grene mod Grene.
Glansløst vender de Løvet
og sukker underligt ene. —
Bølgerne dansed i Fjorden,
Poplerne skinned af Rakler,
bruste som Vårgudens Fakler
i rosenrød Ild op af Jorden.
De stod som een svævende Flamme,
blomstrende Krone i Krone.
Jeg hørte dem syngende tone —
de samme to Popler, de samme.