Nu vælder langs Kysten den blideste Duft,
og Skoven står lys i en sølvgrå Luft.
Men Skyggerne dybt i de spejlende Strømme,
de drømmer nok dunklere Drømme.
Dær blunder i ældre og tungere Blund
allerede den solmætte Sensommer-Lund.
Lad Bøgene skinne, lad Fuglene bygge —
Snart nok ser Skoven sin Skygge.