En Pointer jager forbi os i luftige Spring,
det stænker omkring den af Roernes drivvåde Blade.
Den står; der falder et Skud — og i pilende Sving
stryger Hønsene lavt langt bort bag om Enggårdens Lade.
De vidtstrakte Stubmarker blinker. Mærk Stakkenes Duft.
Langs Telefontråden kvidrer de hvilende Svaler,
og Tærskemaskinerne brummer i solklar Luft.
Så fik vi September engang. Og Jer, kære kvidrende Svaler,
Jer sender vi bort med al Sorgen for Somren og Høsten.
Vi slæbte os Sjælen af Livet, og tidt var det slemt,
men flyv nu kun I til Ægypten med Klagen og Trøsten!
„Det gik, som det kunde og skulde. Og nu er det glemt.
Flyv I til Ægypten. Her bliver så frydeligt stille.
Jeg tænker mig om, og jeg ser mig om — og jeg hører Cikaderne spille.