Intet Ord som Ordet Himmel
blænder mig og gør mig svimmel.
Sværger jeg min Elskovs Ed,
intet Ord jeg bedre veed.
Snart af Lyset i dets Renhed,
snart af Mørke gennemskælvet,
intet er så vældigt hvælvet,
så mangfoldigt i sin Enhed:
Sværger jeg min Elskovs Ed —
Himlen: Skæbnetunge Skyer,
Hagl, som lægger Høsten øde,
Forårsregn til frugtbar Grøde,
Jordens Hærger og Fornyer:
Intet Ord jeg bedre veed.
Medens Bjergene forvitrer,
dugges mildt af Himlens ømme
Aftensuk og Morgendrømme
alt hvad Liv der spædest sitrer:
Sværger jeg min Elskovs Ed —
Himlen er den store Nat,
Nattens Frygt og Nattefreden,
En i Favntag, En forladt,
begges Hu mod Evigheden:
Intet Ord jeg bedre veed.
Himlen er de store Flammer
over Jorden og dens Jammer,
de som trøster, de som truer,
Stjernelys og Lynildsluer:
Sværger jeg min Elskovs Ed —
Himlen, det er den som spænder
over mer, end Jorden kender.
Verdner fødtes, Verdner døde
mellem Nat og Morgenrøde:
Sværger jeg min Elskovs Ed,
intet Ord jeg bedre veed.
1900