Selskabssang
for Kunstnere.
for Kunstnere.
Troefast Kiærlighed belønner
Aanders Konge, Elskovs Gud;
Eva’s Døttre! Adams Sønner!
Holder kiækt hver Prøve ud!
Sielden er dog Prøven ganske
Haard som den for Holger Danske,
Altid lønner Elskovs Gud.
Trofasthed i Venskab gyder
Ædel Fryd i ædel Siel,
Skiøndt vor Barm fordobblet nyder
Venners baade Vee og Vel;
Trofasthed i alle Pligter,
Trofasthed, som aldrig svigter,
Lønner stoltelig sig selv.
Naar med Trofasthed vi tiene
Fader Phæbus og hans Chor.
Trofast dyrke den Camene,
Han os selv indvied’ for,
Naar vi skabe og udbrede
Ædel, reen og værdig Glæde,
Hvad er da vor Løn herfor?
Naar med Trofasthed vi tiene
Fader Phæbus og hans Chor.
Trofast dyrke den Camene,
Han os selv indvied’ for —
Selvbevidstheds høie Glæder,
Phæbi Venners stolte Hæder,
Er vor ædle Løn herfor.
Og i glade Høitidsdanse
Alle Musers blide Chor
Venskabs eviggrønne Krandse
Labyrintisk om os snoer;
Og i Venskabs reene Glæder,
I Forstands, i Dydens Hæder,
Føle vi, vor Løn er stor.