Hymne til Februar
paa en Fødselsfest.
paa en Fødselsfest.
Ej Flora med duftende Blomster har strøet
Din Vei over Enge og Dale,
Og ej Philomela henrykkende sødt
Omluller din natlige Dvale.
Ej Phæbus opildner dit kiølige Skiød
Med livsvangre qvægende Lue;
Som oftest han knap bag et Slør dig tilbød
Sit straalende Aasyn at skue,
Arkronede Ceres ej heller din Vei
Bepryder med gyldene Dynger;
Den lystige frydende Bachus dig ej
Med nymodne Druer omslynger.
Kun simpel og hvid — thi af Snee er din Dragt;
Kun Perler af Iis den omfunkle;
Og blandt dine Brødre i Glimmer og Pragt
De fleste dig synes fordunkle.
Og dog, Februar! Af os alle, som her
Du frydelig vinkede sammen,
Fortrinligen skiøn, og velkommen, og kiær,
Du hyldes med Glæde og Gammen.
Ej Vaardagens Ambra, ej Høstdagens Guld
Du bød vore Øyne betragte,
Men o en Veninde saa yndig og huld
Du for vore Hierter frembragte.
Og Venskab, og Ynde, og Fromhed saa blid,
Og alle elskværdige Dyder,
Du stifted en Fest; og paa den du os hid
Til Glæde og Gammen indbyder.
Vor Tak, Februar, og vor Hyldning modtag;
Saa frydelig vi den frembære.
Skiøn, fremfor hver Aarets henrullende Dag,
Hvert Aar os din Festdag skal være!
Den yndige Datter — velsignet og glad
Hun leve, hun leve, hun leve!
Men hver hendes Dag — Tidens Styrer! o lad
Lyksalighed stedse omsvæve.
C. Pram.