Gottsche Hans Olsen (1760–1829)

Held og Hæder fulgte Dig paa Banen,

    Som Du vandred til Dit store Maal;

Stærk ved Ham, Du tolked’, svang Du Fanen,

    Gjordet om med kristne Heltes Taal.

Ynglinger Du ledte til at være

    Sandheds Tolke, Dydens Kjæmpere;

Selv Du værned’ trofast om den Lære,

    Som til Tronen knytter Hytterne.

Sjølundsfolkets tusend’ Planteskoler

    Plejed’ Du med kyndig Gartnerhaand;

Som den grønne Vangs de smaa Fioler

    Qvæged de Din barnligt stemte Aand.

Faderløses Raab og Enkers Kummer

    Kirkens Tarv og Embedsbrødres Held

Brød saa tidt Din knap begyndte Slummer,

    Lød som Himlens Stemme i Din Sjel.

Midt i Stadens Sværm ved Skrift og Tale

    Offred’ Du hver Draabe af Dit Mag

Til at vække, styrke, og husvale,

    Til at adle Folkets Hviledag.

Og naar end en Sværm af Nyheds Daarer

    Lig Thersiter haanede Din Id,

Greb Du kun det Værn, den Ædle kaarer,

    Pen mod Pen — og Evighed mod Tid.

Ærlig var Din Kamp og ufortrøden,

    Borgerheld var Maalet for Din Færd;

Derfor skal Du elskes indtil Døden,

    Derfor fandtes Du Din Hvile værd.

Nyd den, sjeldne Olding! nyd den længe!

    Fryd Dig ved Din Fyrstes høje Gunst!

Lig hver Klang af Æolsharpens Strænge

    Vorde kun Natur Din Fremtids Kunst!