O røde Sol, o, gode Sol,
o, stærke, milde, lyse Luft.
O, Sang og Suk om Sol, om Sol,
som skælver i den høje Luft!
O, store Dag med dybe Drag
af Livets gyldne Herlighed,
mod Hjertet gik dit Bølgeslag
og sang til Liv min Kærlighed —
O, Soldag, store, gyldne Dag!