Jeg vil hylde den kristne Kirke
for Michelangelo.
Den spurgte ham ikke tværøjet
om Katekismetro.
Den spurgte ham ikke mavesur
efter hans Vandelsattest.
Den lod ham lyne og tordne,
som han det kunde bedst.
Den viste, at Kirkens Kuppel
alligevel er saa stor,
at under den rummes al Livets
higende Trang paa Jord.
Greed de af Angst for Kuplen?
Mest dog med Øjnene tørre.
Og Mesteren sprængte den ikke.
Han gjorde den bare større.
