En Stork fløj hjemad med en Aal,
men Jens og Peter gav et Skraal,
saa Aalen ud af Næbbet for.
De fik den fat og ind til Mor
og tænkte begge: „Gode Gud!
har vi engang set saadan ud?”
Til Mormor næste Dag de gik.
„Og kan du gætte, hvad vi fik
i Gaar af Storken, Bedstemor ?”
„Hvad fik I da?” — „En Lillebror?”
„En Lille—?” — „Ja, og ved du hvad?
ham spiste vi til Middagsmad.”