Gærderose, som fanged mit Blik,
vil du for Landevejsslidet mig lønne?
Nysgærrig titter du til mig og skælmsk
fra dit Jomfrubur i det grønne.
Gærderose, frygt ikke din Ven,
drikke jeg vil kun din Aande, den søde,
stjæle et Kys paa din rødmende Mund
ved vort fagre, vort flygtige Møde.
Gærderose, hvem bringer du Bud
om Solskinsvæld i dufttunge Haver? —
Dem, som gaar trætte og sløve forbi,
Kongevejsgærningens Slaver!
Gærderose, ak gem dig paany
ind i dit bladeflettede Leje!
Ensom og træt maa jeg vandre min Gang
frem ad de støvede Veje.