Til mine ForældreNytaar 1886.Tak for det Aar, som er nu til Slut,for fælles Gærning i Sorg og Gammen,for Raad, som sjælden jeg har fortrudt,fra alt, vi levede sammen!Tak for I hjalp mig, saa tit det kneb,naar det bar frem imod onde Dage.Tak for de trofaste Hænders Greb,som hjalp mig Korset at drage.Og Tak for alt fra min Barnetid,som nu først Mindet forstaar at samle,for Ros og Kærtegn, for alt jert Slid,I to velsignede gamle!* * *Vor Tid har Tvedragt og bitre Ordog Tanketog under skilte Faner,fordi hver Slægt paa sit eget trorog skriver selv sine Baner.Men rev end Døgnet vor Tanke medi Kampens Flugt — vi var ilde farne,fandt vi ej Fristed og Hvilestedved Hjemmets fredlyste Arne.For dér er Øjne, som mildt kan sé,og dér er Baand, som kan trofast holde,trods alt det Had og den Tvivl og Vé,der nu gør Hjærterne kolde.* * *Den unges Sind har saa iltre Krav,vil helst i Stormskridt mod Maalet ile.Tak for den Arneplads, I mig gav,saa tit jeg trængte til Hvile!Tak for I gav mig af eders Roi Kurs mod Fjærnfyr paa Nattevagter —fordi I heled en skørnet Tropaa Livets samlende Magter.En ærlig Tak for det Hjærtely,hvorhen vi længes, om bort vi drage.Gid den maa sprede et Nytaarsgryom eders graanende Dage!