En Vise om P. A. HeibergI Studentersamfundet 20. Marts 1886.(Efter Opførelsen af „De Vonner og Vanner“).Han skød sine vingede Pilemod Dumhed og Flitter og Løgn,han stedte til Sygemands-HvileAarhundredets haltende Døgn.De Folk med de udenvælts Nykker,de rysted, hvor Pilene fløj;han slog, saa at Støvet det røgaf gamle Parykker.Saa drev de tilsidst ham af Landet,og Tankerne sattes paa Græs,at Racen den ikke blev blandet,den ægte: de hellige Gæs.De værned saa vel Kapitoletog drev hver en Galler paa Flugt,mens Aanden med Ris fik sin Tugt,til ret den blev skolet.Nu glider i kampfulde Stunderhans Skygge, en Dødssejler, frem,og vækker Filistrenes Underog maner hans Minde blandt dem.De kender ham atter paa Taget,de prøved hans Piskeslags Vægt,vi kender os med ham i Slægtog hilser med Flaget.Endnu har vi nok af Despoteraf Stjærner og Nøgler paa Bag,og Ordener paa Idioterman hænger den Dag jo i Dag.Hans Spot over „Indtog“ vi sander,paa Gaderne flunker „de blaa“,og værdige Sønner vi saa’af Vonner og Vanner.Men dér, hvor den hejbergske Svøbeslaar løs under lystige Knald,vi lærer vort Fribrev at købepaa Aanden, som følge vi skal.Ej mer de af Landet ham driver,han bliver og kæmper med os,til Tankerne, hvorfor vi slaas,os Sejeren giver.