I skal dø, I skønne Blomster —
alt skal dø:
Kind skal blegne, Knopper segne
blive Frø.
Men fra Jordens mørke Rige
vil vor Sjæl mod Lyset stige —
aldrig dø!
Dér vil ingen Angst dig møde,
bange Sjæl.
Du vil smile, evigt ile,
frie Sjæl.
Intet mer vil dig formene.
Du vil stige mod dit rene,
skønne Selv.