I Nat sad jeg Ansigt til Ansigt med Rummet:
Halvmaanen lyste dunkelt,
med en mørk, smertelig Ring.
Og jeg fornam den samme dunkle Smerte
tone mod mit Hjerte:
Mit Hjerte videde sig ud
og blev vældigt.
Det trængte sig ud af mit Legeme.
Det dannede som en klodeformet Halvcirkel.
Jeg saa denne klodeformede Halvcirkel
staa som en mørk Maanering
ud mod Rummet:
Jeg er forbundet med Rummet
igennem denne Ring.