Sang
paa Prindsesse Lovise Augustas Fødselsdag.
paa Prindsesse Lovise Augustas Fødselsdag.
Mel. Førstkommende Maidag o.s.v.
Mel. Førstkommende Maidag o.s.v.
Med Sommerens favre fortryllende Pragt
Nu hele Naturen sig smykker,
Den duftende Slette i farvede Dragt
Hvert følende Hierte henrykker.
Glad see vi den rødmende østlige Skye,
Og Aftenens Purpur os glæder paa nye.
Saa blid som Naturen nu smiler tilsidst,
Da Sommerens Krandse den pryde,
Saa smiler Augusta, vor Stolthed, vor Roes —
Om hende skal Sangene lyde!
Den Dag, som gav Norden sin skiønneste Pryd,
Hver Danrigets Borger skal hædre med Fryd.
Ei Byrd og ei glimrende Høihed det er,
Hvis Straaler vort Øie kun blænde,
Augusta den Hulde har høiere Værd —
Det bandt vore Hierter til hende.
Var Hytten det Sted, hvor hun Dagen først saae,
En Trone blev Straaet, hun hvilede paa.
Nu smiler Naturen saa stakket en Tid —
I Taager da skiules den atter;
Men stedse mildtsmilende, yndig og blid
Er Christians elskede Datter.
Naar Vintren sig nærmer paa graanende Skyer
Da, Venner! vi hilse Augusta paa nye!
Tidt sanke os, Venner! den festlige Dag
Til Danrigets Fryd at forkynde!
Vor Sang, skiøndt til Hiertet at tolke for svag,
Augusta den Hulde skal ynde.
Istemmer, istemmer med gladeste Røst:
Hun leve, hun leve til Danrigets Lyst!