Bandsat Livet, bandsat Døden,
bandsat Livet efter Døden!
sukked Simon Ring og smurte
skyndsomst Haser ned ad Vejen.
Vejen var belagt med Skærver,
som var bragt i Glød franeden.
Gud fik Ret og jeg fik Uret,
mumled salig Simon Ring.
Jeg har troet paa andre Guder,
jeg var Ven med syv Gudinder,
derfor vandrer jeg nu Vejen
lige lukt til Helvede.
Derfor brænder mine Saaler,
saa jeg mærker Kødet dufte,
derfor maa jeg smøre Haser
rød og skoldet som en Krebs.
Derfor fik jeg, da jeg døde,
syg af Kunsten og af Livet,
syg af Elskov og Tobak,
derfor fik jeg ingen Vinger.
Ingen Englevinger fik jeg
som den tykke Raadmand Broberg,
der blev jordet i den samme
Stund og samme Jord som jeg.
Brobergs Vinger var saa store
som de Damaskes Gardiner,
hvor jeg kyssede hans Kone
efter Middagen ifjor.
Disse Vinger, hvor han svang dem
luftigt smilende! Hans trinde
Korpus løfted sig fra Jorden,
bort fra Newtons Tyngdelov.
Vingeløs og bleg og mager
stod jeg der og saa ham drage
mod det fjerne. Ak, forgæves
svang jeg Armene i Luften.
Ak, forgæves løb jeg hurtig
over Kirkegaardens Grave,
hurtig naaede jeg Kapellets
Trappe til det store Taarn.
Jeg løb ilsomt op i Taarnet,
spejded fra dets Glug og skimted
Raadmand Broberg paa hans brave,
jævne, danske Himmelfart.
Men da skreg jeg i min Vaande
vildt imod hans Skaldepande:
Raadmand Broberg, Raadmand Broberg,
du skal arve Himmerige!
Du skal arve Himmerige,
du skal se Gud Faders Aasyn,
du skal sidde ved hans Side,
men jeg har forført din Kone.
Først din Kone, saa din Datter,
ti din Kone var lidt falmet,
hendes Bryst en Smule rynket
og hun brugte Crême Simon.
Dog var hendes Elskov større
end din Datters. Selv i Døden
husker jeg de varme Timer
og de brændende Minutter.
Men din Datter var min Manddoms
uskyldslyse Paradis;
disse hvide Slangearme
om min Hals og om min Nakke...
Raadmand Broberg, Raadmand Broberg,
ja, jeg har forført din Datter.
Dog i kronologisk Orden
først din Kone, saa din Datter!
Smilende jeg tav og stirred
som forløst fra al min Kvide
op mod Himlen. Men hvor svæved
majestætisk Raadmand Broberg!
Og et Par Minutter efter
klang hans Stemme. Diplomatisk
fra de høje Regioner
skød hans Svar mod Jordens Skumring:
Gennem Aar jeg vidste alt;
tit jeg klaged til Gudfader —
derfor fik jeg disse Vinger,
gak til Helved, Simon Ring!