Jeg ruster mit Skib
til en Langfart ud.
Til fremmede Havne
det skal bringe Bud.
Vi sejler i Dage,
vi sejler i ti.
Den tiende Dag
gaar vi Ceylon forbi.
Hvem kender derude
det vajende Flag?
Vi vinker og hilser:
Goddag! Goddag!
Vi sejler og sejler,
naar kun vi har Fragt
og Grejerne rede:
Ohoj! Giv nu Agt!
Vi Danske har hjemme,
hvor blot vi er fri.
Den tiende Dag
gaar vi Ceylon forbi!