Til Bent og Gerd, Ester
Susanne og Johannes.
Her bygger jeg en lille By
i Sommerens grønne Gade.
Under det skærmende Poppeltag
stiller jeg Stade ved Stade.
De vilde Bier fanger jeg
og bringer dem til Huse.
De suger Honning, sveder Voks
og lader Poplerne suse.
De muntre Bier til Arbejd gaar
og løber aldrig af Skole.
De ælter Dug med lidt Blomsterstøv,
der pudrer deres Kjole.
Saa vender de hjem under Kubens Tag
og iler fra Celle til Celle.
Det er det daglige Eventyr,
som Evigheder fortælle.
*
Selv gaar jeg om i min lille By,
jeg gaar fra Stade til Stade
under det skærmende Poppeltag
i Sommerens grønne Gade.
Jeg mærker en Duft — af Honning og Sol
i Luften saa frodig stille.
Den lille Verden bliver saa stor,
den store Verden saa lille.
Jeg husker Kysset, min Fader gav,
jeg husker min Moders Stemme.
Da ser jeg Livet — et fattigt Barn,
der spørger: hvor har jeg hjemme?
Lad Barnet spørge — hvem kender Svar?
Der spørges fra hver en Celle.
Det er det daglige Eventyr,
som Evigheder fortælle.
Den store By og den lille By
har slet intet Svar til Huse.
De samler Honning, de samler Voks
og lader Poplerne suse.